Reiki

en enkel healingsform

Hvad er reiki?

Reikihealing er en af de mest udbredte healingsformer i verden, måske fordi den er så enkel og ligetil. I den form jeg har lært, er den udogmatisk og fri for idéer om hvordan man skal “være”, for at kunne give den: det handler om at lægge hænderne på den, der skal modtage, og ville stå for at levere reikihealingen, og så sker resten grundlæggende af sig selv.

Der udover gør det en forskel hvor og hvornår man lægger hænderne i løbet af en behandling, og det kommer med øvelse.

Hvordan virker reikihealing?

Se, det ved jeg ikke, for der er ikke lavet nogen videnskabelige studier på det. Men i Asien, hvor reiki stammer fra - Japan for at være præcis, hvor det blev opdaget i starten af dette århundrede - har man gennem årtusinder forholdt sig til mennesket som gennemstrømmet af energi, og med held brugt denne viden til forskellige helbredende metoder. Så lad os kigge på Reiki i det perspektiv.

Hvad er Reiki?

For at forklare, hvad Reiki er, kan det være nyttigt at sammenligne det med noget, som er mere velkendt for mange: akupunktur.

Ifølge traditionel kinesisk medicin (TKM) , hvor den vestlige akupunktur hovedsageligt stammer fra, løber der 12 forskelige hovedenergibaner i mennesket, som kaldes meridianer. Disse meridianer udgør et komplekst netværk, hvor energi, også kaldet "qi" eller "chi" flyder (et ord du måske genkender fra Qi Gong og Tai Chi). Hver meridian er knyttet til et bestemt organ og en bestemt kropsfunktion.

Sundhedsproblemer er ifølge TKM forbundet med en ubalance i strømmen af qi langs meridianerne, og her bruges blandt akupunktur til at forsøge at genoprette disse balancer og på den måde løse problemet.

Her kommer Reiki ind i billedet: Det japanske ord Reiki består af rei og ki. “Rei” kan oversættes til “universel” og “ki” kan oversættes til livsenergi (qi på kinesisk): Universel livsenergi. Så hvor der i meridianbanerne løber “specifik” qi/ livsenergi - som afhænger af meridianbanen - er reiki “universel” qi. Derfor kan den understøtte hele energisystemet og hjælper i den forståelse energisystemet til at arbejde mod balance. Derfor ses det også - og det er min erfaring - at Reiki kan hjælpe på en hel del forskellige tilstande.

Når jeg lægger mine hænder på klienten, passerer Reiki i den forståelse gennem mig og til den, jeg lægger hænderne på, og det hjælper oftest på de symptomer, klienten kommer med.

Min erfaring er, at Reiki har god effekt på mange forskellige problemstilinger, ligesom akupunktur også har det.

Efter en reikibehandling mærker man stort set altid en dyb ro, og for manges vedkommende en dybere kontakt til sig selv umiddelbart efter.

Hvad kan Reiki hjælpe på?

I klinikken har jeg gode erfaringer med at Reiki kan minimere eller fjerne nedenstående problemer:

  • Stress. Både begyndende stress, svær stress med fysiske symptomer, og senfølger efter stress (fx. nedsat overblik og evne til at have flere bolde i luften). Reiki giver her ro i nervesystemet og mere klarhed i hovedet. Fra at det føles som om man går fra at overleve til igen at leve. Herfra er det lettere at tage stilling til hvad der er vigtigt at gøre for at passe på sig selv fremover.

  • Træthed og energiforladthed. De allerfleste der får Reiki oplever et øget energiniveau efter 1-4 behandlinger.

  • Smerter i kroppen. Ofte minimeres eller fjernes smerterne efter 2-4 behandlinger. Det sker i kombination med massage hvor det er nødvendigt.

  • Når livet gør ondt. I svære livsperioder kan én til flere reikibehandlinger lette på trykket i hovedet og smerten i hjertet. Det bliver lettere at tænke klart og fornemme hvad, der er væsentligt og hvad der ikke er. Herfra er det lettere at navigere i en ellers svær situation og vide hvad næste skridt er.

  • Dybe traumer. Nogle klienter går i længere forløb med 8+ behandlinger, og oplever at gamle traumer løsner sig, hvilket giver plads til en ny måde at være i livet på.

  • Andre ubalancer: Reiki virker ved at støtte energisystemet til at finde balance. Derfor kan det også hjælpe på en række andre problemer, f.x. hedeture under menopausen. Hvis du har et problem, som du tror Reiki kunne hjælpe på, så ring til mig og så tager vi en snak om det.

Resultatet varierer

Det er vigtigt at understrege at Reiki virker forskelligt fra person til person, og at det sjældent er til at forudsige resultatet af behandlingen. Men stort set alle føler sig dybt afslappet og godt tilpas efter en behandling, uanset hvilket problem man er kommet for at få løst.

Ergoterapi og reikihealing?

De resultater jeg har set reikihealingen give i klinikken, går godt i spænd med det ergoterapeutiske arbejde, og jeg har erfaret, at det har en positiv effekt på en række problemstillinger. Her tre eksempler:

  • Når smerter forsvinde eller minimeres og kan du få rådgivning i hvordan smerterne kan forebygges at komme igen.

  • Når angst dæmpes tilbyder jeg sparring og rådgivning i forhold til hvordan angstanfald kan forebygges og håndteres i den levede hverdag.

  • Når stress-symptomer minimeres eller forsvinder, tilbyder jeg sparring og rådgivning om hvordan du kan hjælpe dig selv fremover, for at holde stress fra døren - for eksempel i forhold til mindset, arbejdsvaner og egnet motion. Jeg foreslår sparring hos en psykolog, hvis jeg vurderer at det kunne være en hjælp.

Reiki historisk set og nu

Reikihealing blev opdaget i starten af dette århundrede i Japan af Mikao Usui , og vandt popularitet i Japan før 2. verdenskrigs afslutning. Der fandtes klinikker, hvor man kom og blev behandlet af flere reikibehandlere på en gang. Det var især efter Anden Verdenskrig, da Hawayo Takata introducerede Reiki i Vesten, at det begyndte at blive mere udbredt globalt. Hun var fra Hawai og underviste rundt omkring i USA, hvorfra det spredte sig videre ud i verden. Reiki er mere kendt i blandt andet USA,  England og Australien, end det er i Danmark, og tilbydes rundt omkring på hospitaler som et supplement til den medicinske behandling.

Nogle af disse steder arbejder man bl.a med integrativ medicin, hvor man kombinerer almindelig medicinsk behandling med mere alternative behandlingsmetoder.

Op til 900 hospitaler rundt omkring i verden skulle efter sigende benytte sig af Reiki som supplement til den konventionelle behandling.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål er du mere end velkommen til at ringe til mig på tlf. 42327047.